Kastesystemet
Logo

KASTESYSTEMET

Du er her: Forside » Det støtter vi » Indien » Kastesystemet

 

Kastesystemet er et af Indiens største mysterier

Hvordan det opstod, hvordan det har formået at overleve så længe og hvor meget skade det har forårsaget, er emner der kontinuerligt diskuteres. Sammen med lokalorganisationer i Sydindien arbejder U-landsforeningen Svalerne for bedre vilkår for kasteløse.

Svalerne og de kasteløse

U-landsforeningen Svalerne støtter lokaleorganisationer i Sydindien og Bangladesh, der arbejder for bedre vilkår for kasteløse.

 

Organisationerne har lokale ledere og medarbejdere, som arbejder for at tilgodese rettigheder og behov for grupper som dalitterne, der holdes uden for det almindelige samfund. En stor del af arbejdet består i at oplyse de kasteløse om deres rettigheder, undervisning i helbred, børneopdragelse og hygiejne samt skrive og læsefærdigheder.

 

Der organiseres også fællesopsparing og oplæring i f.eks. landbrug, der kan hjælpe de kasteløse med at forbedre deres levevilkår.

De kasteløse

Udenfor kastesystemet finder vi de kasteløse eller "de urørlige", som de også kaldes. De udgør den laveste gruppe i samfundet.

Nederst i det sociale hierarki findes yderligere forskellige traditionelle stammer og folkeslag, der lever som normader eller semi-nomader. De tvinges af det etablerede samfund til at leve i yderområder og deres børn går kun sjældent i skole.

 

Hver kaste er desuden inddelt i tusinder af grupper eller sociale samfund, som ofte, men ikke altid, er forbundet med et erhverv.

 

Kastesystemet bestemmer det enkelte individs økonomiske og sociale position lige fra fødslen. Forældrenes kaste gives i arv til børnene, og personer af forskellig kaster kan ikke gifte sig indbyrdes, uden at en af dem mister sin kaste.

De 7 danske organisationer i Dalit

Det kan du selv gøre

Gå ind på Facebook-siden "End Caste Discrimination" og vis din støtte ved at "synes godt om".

 

I det hele taget er det vigtigt, at så mange mennesker som muligt sætter fokus på sagen og tager offentlig afstand fra kastediskrimination.

 

Sammen kan vi gøre en forskel!

 

Hjælpen fra Danmark

U-landsforeningen Svalerne har også været mangeårigt medlem af det nu lukkede Dalit Solidaritesnetværket i Danmark (DSN-DK) som blev stiftet i 2002 af 7 danske organisationer.

 

DSN-DK havde som overordnet formål at øge den politiske bevågenhed og iværksatte konkrete aktiviteter, der kunne medvirke til afskaffelsen af kastediskrimination.

 

DSN-DK samarbejdede med andre nationale dalit-solidaritetsnetværk i Europa og partner-organisationer i lande, hvor kastediskriminationen praktiseres. Netværket var medlem af International Dalit Solidarity Network (IDSN), som stadig eksisterer.