Kampen mod kastesystemet
Logo

KAMPEN MOD KASTESYSTEMET

Du er her: Forside » Det støtter vi » Indien » Kastesystemet » Kampen mod kastesystemet

 

De indiske love - kampen mod kastesystemet

Mahatma Gandhi var medvirkende til starte den proces, der har gjort, at Indiens love i dag formelt set forbyder forskelsbehandling på grund af kastetilhørsforholdet. Der er dog samtidig kommet nye love, som angiver retningslinier for forbedring af de kasteløses vilkår. På den måde vedkender samfundet og loven stadigvæk kastesystemets eksistens.

 

De nye love fungerer som en slags positiv diskrimination gennem et kvotesystem, der gradvist er blevet indført siden uafhængigheden i 1947. Kvotesystemet sikrer, at der reserveres et vist antal pladser til de laveste kaster i den offentlige jobsektor, på universiteterne og i parlamentet. Denne reservationspolitik har ført til voldsomme protester og skabt stor utilfredshed og yderligere fjendtlighed fra de højere kaster, der ellers ville have været sikret disse jobs.

Græsrodsorganisationer

Størstedelen af de kasteløse lever stadig på samfundets bund og har kun meget ringe muligheder for at forbedre deres situation. Indiske græsrodsorganisationer arbejder imidlertid med at organisere og gøre dem bevidste om deres rettigheder. Sådanne politisk bevidste kasteløse kalder sig ofte for dalitter ('de urørlige').

Dalitbevægelsen

I dag er der en vis positiv social udvikling i gang i Indien. Den tager til i takt med, at folk flytter til storbyerne og får andre erhverv og uddannelser. Mange lavkastefolk er blevet bevidste om deres rettigheder. I dag kan en højtstående brahmin (præst/lærd) være fattig, mens et medlem af en håndværkerkaste kan være velhavende. Men størstedelen af de kasteløse lever stadig under fattigdomsgrænsen. De har kun få chancer for at forbedre deres situation. Ude i landsbyerne, hvor de sociale spændinger mellem de kasteløse landarbejdere og jordbesidderne er store, er dalitbevægelsen blandt de urørlige lavkaster og kasteløse stærkere end nogensinde.

 

Dalitbevægelsen blev startet af Dr. Ambedkar (1891-1956) der selv var urørlig, men højtuddannet. Han kæmpede mere end nogen anden for de urørliges rettigheder og var med til at give dem betegnelsen dalitter. Han konverterede senere i sit liv til buddhismen og opfordrede andre dalitter til at gøre det samme. Mange dalitter valgte at blive buddhister eller kristne i håbet om at undslippe deres lave samfundsstatus. I landsbyerne har det dog ikke haft betydning for deres stilling. De er og bliver urørlige i højkastesamfundets øjne.

 

Mange dalitter har organiseret sig i græsrodsbevægelser og i politiske partier, og forsøger bl.a. via det demokratiske system at bekæmpe kastesystemet. Denne organisering har, sammen med reservationspolitikken, forbedret mange forhold for de urørlige, men samtidig er der inden for de sidste 20 år sket en voldsom stigning i antallet af overfald på urørlige, og i voldelige sammenstød mellem dalitter og medlemmer af de højere kaster, der føler sig frustrerede over udviklingen.

Fremtiden

I det politiske system er der tegn på forandring.

I 1997, 50-året for Indiens uafhængighed, blev en kasteløse, nemlig Raman Narayanan, for første gang indsat som Indiens præsident. Indira Gandhi, der blev myrdet i 1984, var i to perioder, i alt 14 år, Indiens premiereminister, til trods for at hun som ung havde mistet sin højkastestatus da hun giftede hun sig med en mand fra en lavere kaste. Dette er i sig selv et tegn på, at Indien er ved at gå en ny tid i møde, hvor kastesystemets samfundsmæssige betydning gradvist reduceres.

 

De højere kaster er nødt til at forholde sig til, hvad de nu vil gøre, hvis de inviteres til middag hos den "urene" præsident. Kastesystemet har således vist sig at have en vis fleksibilitet, ved f.eks. at stor politisk eller økonomisk magt kan bevirke, at man flytter opad i kastehierarkiet. Denne fleksibilitet er med til at holde liv i kastesystemet - også et pænt stykke ind i fremtiden.