Selvhjælpsgrupper i Indien
Logo

Du er her: Forside » Det støtter vi » Indien » Selvhjælpsgrupper i Indien

SELVHJÆLPSGRUPPER I INDIEN

Organiseringen af kvinder i Indien har medført at private problemer ikke længere er tabu og at kvinderne er med i vigtige lokale beslutningsprocesser.

”Før i tiden vidste vi ikke, hvorfor uddannelse var vigtigt, men det ved vi i dag,”

- ung indisk kvinde

U-landsforeningen Svalerne har i samarbejde med lokale partnere i Indien organiseret kvinder i selvhjælpsgrupper.

 

En selvhjælpsgruppe er en gruppe på mellem 12-20 kvinder, som samles nogle gange om måneden for at spare op til forskellige formål. Men hos U-landsforeningen Svalernes partnere foregår der mere end opsparing. Her bliver kvinderne også informeret om deres rettigheder som dalitter og som kvinder. Ved at organisere kvinderne i selvhjælpsgrupper bliver kvindernes aktiviteter og holdninger mere synlige ikke kun i forhold til myndighederne og højkasterne, men også i forhold til mændene i landsbyen. Selvhjælpsgruppen kan derfor være en indgang for kvinderne til at deltage i vigtige beslutninger på hele landsbyens vegne.

 

Det er vigtigt at fremstå som en samlet gruppe, når man f.eks. skal søge om støtte hos myndighederne, ellers bliver man ikke taget alvorligt. Det er derfor gennem et tilhørsforhold til gruppen, at man får adgang til basale rettigheder. Samtidig kan selvhjælpsgruppen udgøre et forum, hvor mere private problemer bliver diskuteret og kvinderne får viden om deres individuelle rettigheder, for eksempel i tilfælde af hustruvold eller skilsmisse. De private problemer, som ingen tidligere ville blande sig i, bliver nu diskuteret midt på hovedgaden og er dermed ikke længere så private.

 

I Mottopalayam fortæller kvinderne, hvordan deres medlemskab i selvhjælpsgruppen har betydet, at de nu ser anderledes på verden omkring dem og på deres egne og deres børns muligheder. ”Før i tiden vidste vi ikke, hvorfor uddannelse var vigtigt, men det ved vi i dag,” siger en ung kvinde, mens en ældre kvinde fortæller, at det nu er blevet sværere for udefrakommende at snyde dem. ”Før i tiden stillede vi ikke kritiske spørgsmål til folk, som skulle bruge vores underskrifter, men det gør vi i dag, og vi får børnene til at hjælpe os med at læse, hvis der er noget på skrift vi ikke forstår,” forklarer hun stolt.