Svalernes Fair Trade & Genbrugsbutik Kbh
Logo

Du er her: Forside » Fair Trade & Genbrug » Svalernes Fair Trade & Genbrugsbutik Kbh

SVALERNES FAIR TRADE & GENBRUGSBUTIK KBH

Find os her:

Århusgade 35

2100 København Ø

Tlf.: 91 54 45 30

 

U-landsforeningen Svalerne har siden 1976 haft butik på Østerbro i København.

 

Butikken indeholder genbrugsting og Fair Trade varer importeret fra u-lande. Alle medarbejdere i butikken er frivillige og ulønnede (du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil være frivillig i vores butik. Som frivillig står du for den daglige drift af butikken - fra kundebetjening til sortering og udstilling af ting & tøj).

 

I april 2015 flyttede butikken til Århusgade 35, København Ø. Her er Fair Trade varer og genbrugsvarer samlet i én butik.

 

Bagerst i butikken ligger Svalernes hyggelige genbrugsbutik som en charmerende oase med fantastiske loppefund. Her kan man gøre et kup med billigt tøj, et flot jakkesæt eller nogle sjove nipsting. Der sælges også køkkengrej, sko, tasker, legetøj, spil og meget mere.

 

Donationer i form af tøj eller brugsgenstande er altid velkomne - det er vigtigt, at tøjet er rent og helt, når det afleveres.

 

OBS: vi modtager IKKE bøger i genbrugsbutikken i Århusgade, da vi desværre ikke sælger særlig mange bøger.

 

Desuden modtager vi ikke større møbler, da vi ikke har pladsen hertil. Vi henviser til Svalernes loppemarked på Nattergalevej 6, København NV., der meget gerne tager imod bøger og større møbler.

 

 

Åbningstider for Svalernes Fair Trade og Genbrugsbutik Kbh:

Mandag kl. 13 - 17.30

Tirsdag-fredag kl. 11 - 17.30

Lørdag kl. 11 - 15

 

Find Genbrugsbutik Svalerne på FACEBOOK og INSTAGRAM

 

 

 

I butikken kan du betale kontant samt med dankort og MobilePay.