VORES JORD, VORES LIV, VORES RET

Bangladesh har en befolkning på ca. 164 millioner. Landet hører til de mindst udviklede og rangerer nr. 136 ud af FN's 189 medlemslande. Bønderne er afhængige af tilstrækkeligt med vand til dyrkning af ris. Klimaforandringerne udgør en stigende trussel for landet og dets befolkning.     Til trods herfor er landet endnu stort set i stand til at brødføde sin egen befolkning.

Bangladesh har en oprindelig befolkning, adiwasi, som udgør ca. 2 millioner og hører til landets allerfattigste. De bor på "khasland", jord som de store floder, Ganges og Brahmaputra, aflejrer. Jorden er frugtbar og eftertragtet og de lokale herremænd forsøger at tilkæmpe sig jorden.

En af U-landsforeningen Svalernes lokale partnere, RULFAO, har mange forskellige aktiviteter, men deres særlige kendemærke er 'kashlands'-konflikter. I regntiden går floderne over deres bredder, og efter regntiden ændrer floderne ofte deres geografi, således at noget af det land, der før var flod nu "opstår" som ny jord. Denne nye jord tilfalder efter gammel tradition og ved lov de fattige og jordløse.

I realiteten foregår det dog desværre ofte sådan, at det er de stærkeste og rigeste, der tiltager sig retten til jorden. Det er meget svært for de fattige at kræve jorden og i praksis at få lov at beholde den. RULFAO går ind i disse sager og støtter de fattige i deres ret til jorden

Hvert år besøger frvillige i U-landsforeningen Svalerne vores partnersorganisationer i Bangladesh. I den forbindelse har RULFAO haft taget os med på flere landsby-gruppebesøg. Bl.a. en beboet af adivasier, dvs oprindelige folk, som bliver stærkt diskrimineret af det omgivende bengalske samfund og i det hele taget ikke regnes for noget som helst.

På et møde i landsbyen fortalte landsby-gruppens leder, en ung bonde ved navn Rajen Hamron, at noget af det der er vigtigst for deres gruppe, er at bruge RULFAO til er kashland-problemer.

Adivasierne tager ikke selv land tilbage hvis andre har tiltusket sig den, det er de slet ikke stærke nok til. De ville ikke kunne klare sig uden hjælp fra RULFAO, bl.a. fordi de er analfabeter og derfor let bliver snydt af andre. Men med RULFAOs hjælp lærer de at blive bedre til at gennemskue tingene. For personer med uddannelse er det ikke noget problem, men ellers er det sådan, at bengalerne og adivasierne ikke opmåler jord på samme måde, og derfor bliver adivasierne snydt for det kashland der tilkommer dem. RULFAO hjælper adivasierne med at føre sager, så de får papir på deres jord.

En af de jordløse mænd, Ladem Soren, fortæller, at han nu dyrker og bor på en jordlod af 'kashland', som RULFAO for tiden er i gang med at hjælpe ham med at få papir på. Inden dette går i orden formelt kan andre, f.eks. stærke indflydelsesrige bønder, fratage ham hans jord. Han regner med at sagen nok er klaret i løbet af et par måneder; først til den tid vil han kunne føle sig sikker på at beholde jorden. Forhåbentlig tager floden den ikke fra ham igen foreløbig, for så starter det hele forfra...