Vores jord, vores liv, vores ret
Udvikling i samarbejde
Bangladesh: De oprindelige folks kamp for rettigheder og overlevelse
Bangladesh er det land i Sydøstasien, som nok er mest kendt for at have tusindvis af kvinder ansat til at sy det tøj, vi kan købe her i vores del af verden. Kvinderne får kun en ussel løn, og ofte går de på arbejde med livet som indsats.
Bangladesh har en befolkning på ca. 164 millioner. Landet er et af de mindst udviklede og rangerer nr. 136 ud af FN’s 189 medlemslande på indekset over menneskelig udvikling.
Bønderne er afhængige af tilstrækkeligt med vand til dyrkning af ris. Klimaforandringerne udgør en stigende trussel for landet og dets befolkning. Til trods herfor er landet endnu stort set i stand til at brødføde sin egen befolkning.
Bangladesh har en oprindelig befolkning, som kaldes adivasi, og de udgør ca. 2 millioner og hører til landets allerfattigste. De bor på “khas land”, som er jord som de store floder, Ganges og Brahmaputra, aflejrer. Jorden er frugtbar og eftertragtet, og de lokale herremænd forsøger at tilkæmpe sig jorden.
En af U-landsforeningen Svalernes lokale partnere, RULFAO, har mange forskellige aktiviteter, men deres særlige kendemærke er kash land-konflikter. Forklaringen er, at i regntiden går floderne over deres bredder, og efter regntiden ændrer floderne ofte deres geografi, således at noget af det land, der før var flod, nu er opstået som ny jord. Denne nye jord tilfalder efter gammel tradition og ved lov de fattige og jordløse.
I realiteten foregår det dog desværre ofte sådan, at det er de stærkeste og rigeste, der tiltager sig retten til jorden. Det er meget svært for de fattige at kræve jorden og i praksis at få lov at beholde den. RULFAO går dermed ind i disse sager og støtter de fattige i deres ret til jorden.
Hvert år besøger vores frivillige Svalernes partnerorganisationer i Bangladesh. I den forbindelse har RULFAO taget os med på flere landsby-gruppebesøg. Bl.a. til en landsby beboet af adivasier, dvs. det oprindelige folk, som bliver stærkt diskrimineret af de omgivende samfund.
På et møde i landsbyen fortalte landsby-gruppens leder, en ung bonde ved navn Rajen Hamron, at noget af det vigtigste for deres gruppe er at bruge RULFAO til kash land-problemer.
Det er svært for det oprindelige folk, Adivasi, at tage det land tilbage, som andre har taget fra dem. De ville ikke kunne klare sig uden hjælp fra RULFAO, bl.a. fordi de er analfabeter og derfor let bliver snydt af andre. Men med RULFAOs hjælp lærer de at blive bedre til at gennemskue tingene. For personer med uddannelse er det ikke noget problem, men ellers er det sådan, at bangladeshere og adivasiere ikke opmåler jord på samme måde, og derfor bliver adivasierne snydt for det kash land der tilkommer dem. RULFAO hjælper adivasierne med at føre sager, så de får papir på deres jord.
En af de jordløse mænd, Ladem Soren, fortæller, at han nu dyrker og bor på en jordlod af kash land, som RULFAO for tiden er i gang med at hjælpe ham med at få papir på. Inden dette formelt går i orden, kan andre dog, f.eks. stærke indflydelsesrige bønder, fratage ham denne jord. Han regner med, at sagen kommer til at tage et par måneder, og først til den tid vil han kunne føle sig sikker på, at jorden er hans. Forhåbentlig tager floden den ikke fra ham igen foreløbig, for så starter det hele forfra …