Svalerne Odense

Lokalafdeling

Odense
Svalernes afdeling i Odense består af en aktiv gruppe af frivillige og medlemmer. Det er vigtigt for os at gøre plads til nye initiativer, men vi er også trofaste overfor de velkendte opgaver. 

Genbrug
Vi synes jo selv, at det er Odenses flotteste genbrugsbutik, så kom gerne ud og bedøm selv. Vi ligger i Odense centrum, og vi holder åbent hver onsdag kl. 15-18 og lørdag kl. 10-14. Butikken drives af en gruppe frivillige, der har været aktive i Svalerne i mange år, og der er da også kommet nye kræfter til.

Festivaler og markeder
Hvert år kan vi findes på byens festivaler som fx Odense Blomsterfestival, Frivilligfest eller til events som Open by Night. Ligeledes kan vores frivillige foreslå forskellige markeder rundt omkring i byen, hvor vi stiller op med en bod.

Foredrag og udstillinger
Vi arrangerer løbende foredrag sammen med andre foreninger, hvor hovedemnet er det globale Syd. Her fortæller vi bl.a. om Fair Trade, menneskerettigheder, miljø og om Indien. 

Du kan finde udstillinger om Svalernes aktiviteter i Tamil Nadu-provinsen i Indien og Bangladesh på byens biblioteker, brugerhuse og andre institutioner.

Nye frivillige
Odense lokalafdeling søger altid nye frivillige, og vi kan tilbyde forskellige arbejdsopgaver:

  • Arbejde i genbrugsbutikken samt til festivaler og boder på markeder osv.
  • Afholdelse af samt arrangering af foredrag, oplæg, film, udstillinger mm.
  • Bestyrelsesarbejde
  • Vedligeholdelse af vores sociale medier samt hjemmesiden
  • Kommunikationsarbejde

Adresse:
Svalerne i Odense
Ørstedsgade 20
5000 Odense

Åbningstider:
Onsdag kl. 15 – 18
Lørdag kl. 10 – 14

Kom ned i butikken og hils på os!

Læs mere om Svalerne på www.svalerne-fyn.dk