Om kastesystemet
Udvikling i samarbejde
Hierarkiske kaster
Fra gammel tid har det indiske samfund været hierarkisk opdelt i et kastesystem i overensstemmelse med hinduistisk tankegang. Det siges, at systemet i sin tid blev udviklet af hinduistiske ”Brahmins” præster, der ønskede at positionere sig selv højest i samfundet.
Efterhånden er det blevet til en formel opdeling i fire hierarkiske kaster:
- Brahminen (præster): Lærde der underviser i religionen (hinduisme) og efterlever den.
- Sudra (daglejere, bønder og tjenere).
- Kashatryia (krigere): De besidder i dag ofte høje stillinger indenfor hæren, politiet og erhvervslivet.
- Vaishya (håndværkere og handelsfolk).
Kastediskrimination – livet som kasteløs
De kasteløse, der udgør 25 % af befolkningen i Indien, lever under apartheid-lignende forhold, hvor de diskrimineres på næsten alle områder.
Kasteløse må ikke spise sammen med folk fra en højere kaste eller bruge den samme brønd.
I de offentlige skoler sidder kasteløse børn og højkastebørn hver for sig. Kasteløse har ikke adgang til templerne og de har deres egne begravelsespladser. De udfører traditionelt kun de ringeste jobs som gadefejere, toiletrensere og andre erhverv, der betragtes som urene.
Kun 20 % af de kasteløse ejer jord og deres landsbyer ligger altid skarpt adskilt fra andre kasters, der hvor jorden er dårligst og hvor der er størst fare for oversvømmelse. Husene er oftest af yderst dårlig kvalitet, kun af strå og træ, og der er sjældent elektricitet, kloakering eller rent drikkevand.
Offentlige bygninger og sundhedsklinikker ligger kun i højkastelandsbyerne. De kasteløse har også svært ved at beskytte sig imod den daglige chikane fra højere kaster, da de sjældent kan regne med politiets beskyttelse
De kasteløse
Udenfor kastesystemet finder vi de kasteløse eller “de urørlige”, som de også kaldes. De udgør den laveste gruppe i samfundet.
Nederst i det sociale hierarki findes yderligere forskellige traditionelle stammer og folkeslag, der lever som normader eller semi-nomader. De tvinges af det etablerede samfund til at leve i yderområder og deres børn går kun sjældent i skole.
Hver kaste er desuden inddelt i tusinder af grupper eller sociale samfund, som ofte, men ikke altid, er forbundet med et erhverv.
Kastesystemet bestemmer det enkelte individs økonomiske og sociale position lige fra fødslen. Forældrenes kaste gives i arv til børnene, og personer af forskellig kaster kan ikke gifte sig indbyrdes, uden at en af dem mister sin kaste.
Idyl eller undertrykkelse?
Der findes konservative religiøse tolkninger, der ud fra en harmoniopfattelse af det indiske samfund opfatter kastesystemet som et harmonisk system, hvor hver enkelt kaste har sin bestemte rolle i samfundet.
Opfattelsen kommer fra den hinduistiske tro på Karma – genfødsel. Det er det enkelte menneskes karma, der afgør, til hvilket liv man genfødes til. Med andre ord går det ud på, at de livsvilkår, det enkelte menneske har, er et resultat af handlinger og levemåde i et tidligere liv. Det er en blanding af straf, gengældelse og belønning.
Disse tolkninger af kastesystemets funktion har tidligere været dominerende. I dag er de på retur til fordel for tolkninger af kastesystemet som ren og skær institutionaliseret ulighed og undertrykkelse.
