Om kastesystemet

Udvikling i samarbejde

Facebook

Hierarkiske kaster
I flere tusind år har det indiske samfund været hierarkisk opdelt i et kastesystem i overensstemmelse med hinduistisk tankegang. Det siges, at systemet i sin tid blev udviklet af hinduistiske præster (brahmin), der ønskede at positionere sig selv højest i samfundet.

Efterhånden er det blevet til en formel opdeling i fire hierarkiske kaster:

  • Brahmin: Den højeste kaste. Her findes præster og lærde, der underviser i hinduisme og efterlever den.
  • Kshatriya: Den næsthøjeste kaste består af krigere. De besidder i dag ofte høje stillinger indenfor hæren, politiet og erhvervslivet.
  • Vaishya: Denne kaste består af håndværkere og handelsfolk.
  • Sudra: Den laveste kaste består af daglejere, bønder og tjenere.

Kastediskrimination – livet som kasteløs
De kasteløse, der udgør 25 % af befolkningen i Indien, lever under apartheid-lignende forhold, hvor de diskrimineres på næsten alle områder.

Kasteløse må ikke spise sammen med folk fra en højere kaste eller bruge den samme brønd.

I de offentlige skoler sidder kasteløse børn og højkaste-børn hver for sig. Kasteløse har ikke adgang til templerne, og de har deres egne begravelsespladser. De udfører traditionelt kun de ringeste jobs som gadefejere, toiletrensere og andre erhverv, der betragtes som urene.

Kun 20 % af de kasteløse ejer jord, og deres landsbyer ligger altid skarpt adskilt fra andre kasters jordlod. Typisk ligger de kasteløses lod der, hvor jorden er dårligst, og hvor der er størst fare for oversvømmelse. Husene er oftest af yderst dårlig kvalitet, kun bestående af strå og træ, og der er sjældent elektricitet, kloakering eller rent drikkevand.

Offentlige bygninger og sundhedsklinikker ligger kun i højkaste-landsbyerne. De kasteløse har også svært ved at beskytte sig imod den daglige chikane fra højere kaster, da de sjældent kan regne med politiets beskyttelse.

De kasteløse
Udenfor kastesystemet finder vi de kasteløse, eller ‘de urørlige som de også kaldes. De udgør den laveste gruppe i samfundet.

Nederst i det sociale hierarki findes yderligere forskellige traditionelle stammer og folkeslag, der lever som nomader eller semi-nomader. Det etablerede samfund tvinger dem til at leve i yderområder, og deres børn går kun sjældent i skole.

Hver kaste er desuden inddelt i tusinder af grupper eller sociale samfund, som ofte, men ikke altid, er forbundet med et erhverv.

Kastesystemet bestemmer det enkelte individs økonomiske og sociale position lige fra fødslen. Forældrenes kaste gives i arv til børnene, og personer af forskellige kaster kan ikke gifte sig med hinanden, uden at en af dem mister sin kaste.

Idyl eller undertrykkelse?
Der findes konservative religiøse tolkninger, der opfatter kastesystemet som et harmonisk system, hvor hver enkelt kaste har sin bestemte rolle i samfundet.

Opfattelsen kommer fra den hinduistiske tro på karma. Troen går kort fortalt ud på, at det er det enkelte menneskes karma, der afgør, hvilket liv man genfødes til. Med andre ord er de livsvilkår, det enkelte menneske har i sit nuværende liv, et resultat af de handlinger og de levemåder mennesket havde i et tidligere liv. Det er en blanding af straf, gengældelse og belønning.

Disse tolkninger af kastesystemets funktion har tidligere været dominerende. I dag er tolkninger af kastesystemet som ren og skær institutionaliseret ulighed og undertrykkelse mere fremtrædende.